I midten af august opdaterede udviklerne af Telegram Messenger deres privatlivspolitik i overensstemmelse med GDPR, men denne oplysning er først kendt nu.
I de opdaterede regler er der kommet en klausul om, at udviklerne af messengeren, efter at have modtaget en retskendelse, kan give oplysninger om brugeren til retshåndhævende myndigheder (hvis vedkommende mistænkes for terrorisme). Brugerens IP-adresse og telefonnummer kan videregives til de specielle tjenester.
Reglerne understreger, at dette aldrig er sket tidligere. Fremover vil det være muligt at følge disse hændelser via Telegram-kanalen https://t.me/transparency, som er oprettet specifikt til dette formål.
Da Pavel Durov gentagne gange har erklæret, at messenger-teamet under ingen omstændigheder videregiver brugeres data til tredjeparter, skal selskabets leder nu forklare ændringerne i reglerne. Durov skriver således i sin Telegram-kanal, at de opdaterede regler ikke vedrører de russiske specielle tjenester:
«I sommer har vi udarbejdet Telegrams fulde privatlivspolitik for at overholde de nye europæiske love om beskyttelse af personoplysninger.
I privatlivspolitikken har vi forbeholdt os retten til at videregive terroristers IP-adresse og telefonnummer til de relevante myndigheder efter retskendelse. Uanset om vi udøver denne ret eller ej, bør en sådan foranstaltning gøre Telegram til en mindre attraktiv platform for dem, der er engageret i terrorpropaganda her.
Kan denne ændring føre til, at forsøgene på at blokere Telegram i Rusland ophører?Jeg tror ikke det – af to grunde:
- I Rusland kræver Telegram ikke terroristers antal og IP-adresse efter retskendelse, men noget fundamentalt anderledes – adgang til beskeder og til alle brugere.
- Telegram befinder sig uden for loven i Rusland. Hver dag blokeres hundredvis af IP-adresser for at forhindre adgang til tjenesten. I denne henseende overvejer vi ingen henvendelser fra de russiske myndigheder, og vores privatlivspolitik gælder ikke for situationen i Rusland.
Derfor fortsætter vi med at modstå. “
Pavel Chikov, leder af den internationale menneskerettighedsorganisation Agora, som varetager Telegrams juridiske interesser, kommenterede ændringen af privatlivspolitikken i en samtale med repræsentanter for Code Durov. Samtidig mindede Chikov om, at Agoras advokater ikke er virksomhedens repræsentanter på alle områder. Deres mandat er begrænset til de løbende sager vedrørende krav om udlevering af krypteringsnøgler og blokering.
«Jeg vil sige, at dette er den rigtige retning. Som repræsentanter for Telegram har vi aldrig benægtet myndighedernes rettigheder og endda forpligtelser i kampen mod terrorisme; tværtimod har vi foreslået en så civiliseret metode – en retslig undersøgelse til gengæld for udlevering. Og ikke engang korrespondancen, men kun IP-adressen og telefonnummeret.
Der skal findes en balance mellem national sikkerhed og privatliv. Telegram foreslår sin egen version. FSB har intet tilbudt», siger Chikov.
Artem Kozlyuk, leder af den almennyttige organisation Roskomsvoboda, kalder disse ændringer logiske:
«Næsten alle udenlandske selskaber, ikke kun Facebook og Google, men også de mindre, offentliggør rapporter om anmodninger fra specielle tjenester hvert halve år, hvilket betragtes som god tone. På den anden side reducerer en sådan offentliggørelse af processen risikoen for vilkårlighed fra de specielle tjenesters side. Derfor er opdateringen af messengerens privatlivspolitik ganske logisk. “
Kozlyuk bemærkede også, at de nye regler vedrører mistanke om terrorisme, men ikke «ekstremisme». «Dermed reduceres listen over personer, mod hvem der kan anvendes sanktioner, betydeligt», forklarer han.
